Jürgen Habermas (1929-)

Habermas er en tysk filosof og sociolog. Meget af hans arbejde tager udgangspunkt i klassiske teoretiske sociologer som Marx, Weber og Durkheim.

Habermas´ samfundsteori går på, at vi lever i en livsverden og en systemverden. Han mener, at vores livsverden er blevet koloniseret af systemverden. Altså at det kapitalistiske samfund koloniserer vores livsverden, og at det er en af grundene til, at vores sygehusvæsen er præget af strategiske og instrumentelle handlinger. Ifølge Habermas er mennesket så præget af samfundet, at vores identitet i en stigende grad er præget af anomi. Forstået på den måde at vi lever i en form for normløshed, hvor det er systemverden der styrer vores normer. (Andersen, 2011)
Et eksempel på systemverden er den professionelle relation, der kan være mellem den apoplexiramte patient og hjemmesygeplejen. Relationen kan sagtens være god, men den er præget af et professionelt forhold og ikke baseret på følelser. Man er som hjemmesygeplejerske underlagt systemet, og må agere ud fra et fastlagt regelsæt.
I livsverden vil denne relation være en anden. Her vil den tage afsæt i en kærlig og fælles forståelse.
I samme kontekst ser vi også, hvor livsverden er koloniseret af systemverden. Ofte når vores familiemedlemmer bliver syge eller for svage til selv at klare dagligdagen, enten på grund af sygdom eller alderdom, vil vi overlade dem til systemet. Tidligere ville det være familiens opgave, at passe pårørende i tilfælde af sygdom eller alderdom.

Vi er selv aktører i vores livsverden, og teorien omkring livsverden støttes op omkring fænomenologien og hermeneutikken, hvorimod vi i systemverdenen er anskuer. Denne del af samfundet er præget af materialisme, biomedicinsk tankegang og er domineret af instrumentelle og strategiske handlinger. (Andersen, 2011)
Livsverden angiver ifølge Habermas grænsen som muligheden for menneskets selvforståelse og forståelse af den anden. Dette sker igennem viden, fornuft, vores sprog og kommunikation. Det er gennem samfundets sociale normer og dets værdier, at vi som mennesker har mulighed for at tolke noget som noget. Det skaber vores forforståelse, hvilket er en forudsætning for, at vi som mennesker kan komme til en indbyrdes forståelse. Viden er kun viden når den kommunikeres, hvilket vil sige, at den er sproglig funderet. (Christiansen, 2010)

Vi forstår ifølge Habermas, at både sygeplejersken og patienten besidder en viden, der tilsammen kan skabe muligheder for patienten, men det forudsætter at vi formidler vores viden igennem kommunikationen. Habermas anerkender, at både livsverdenen og systemverdenen er gensidigt afhængige, men hans pointe er også, at kommunikationen er et magtredskab hvori der er muligheder. (Andersen, 2011)
Relationen som vi henviser til i vores problemformulering, skabes på baggrund af vores forforståelse, viden, fornuft, vores sprog og igennem, kommunikationen.

Habermas vil gerne at man udvikler et samfund, der både er præget af det instrumentelle og det hermeneutiske, og at der opstår problemer, hvis beslutninger omkring eksempelvis demokrati og magt bliver indoktrineret med positivistisk tankegang og udelukkende teknisk ekspertviden. (Christiansen, 2010)