Grundlæggende sygeplejeetiske principper

Vi har valgt at inddrage de Sygeplejeetiske retningslinjer ift. borgere/patienter med apoplexi, nærmere borgere med kognitive skader, idet vores problemstilling omhandler en patient, der ikke ønsker at gå i bad. Dette strider mod hans egenomsorg, og han sætter sig selv i risiko for infektionssygdomme. I sådan en situation vil sundhedspersonalet være nødsaget til at træffe en beslutning om, hvordan de vil håndtere patientens manglende motivation for dette. Her vil selvbestemmelsesretten tages i brug, hvorfor patienten i stedet afskærmes på egen stue. Vores formål med inddragelsen af de etiske retningslinjer er derfor også, at reflektere over om vores innovationsproces, og via implementeringen af Fundamentals of Care, kan give sygeplejerskerne en ny måde at anvende retningslinjer på i sådan en grad, at retningslinjerne kan tilgodese både patient og sygeplejerske.

De første Sygeplejeetiske Retningslinjer blev grundlagt ved Dansk Sygeplejeråds kongres i 1992. Retningslinjerne er sidenhen blevet revideret i 2004 og igen i 2014.

”De Sygeplejeetiske Retningslinjer er funderet i en grundlæggende forståelse af, at mennesket er unikt og har værdi i sig selv, lever i sammenhæng med sine omgivelser og tager ansvar for eget liv”. 

De Sygeplejeetiske Retningslinjer er, som vi tolker dem,  grundlagt ud fra et humanistisk menneskesyn, hvis grundlæggende tanke er, at mennesker altid skal behandles som mål i sig selv. (Birkler, 2016) Livssynet fremhæver således den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, ukrænkelig og værdighed.

Sygeplejeetiske grundværdier:

Sygeplejersken har et vigtigt ansvar for at yde omsorg for patienter, som har behov for sygepleje, og i sådan en grad at patienten gennemlever velvære.

Grundlæggende sygeplejeetiske principper

Til de sygeplejeetiske grundværdier ansvar, omsorg og velvære knyttes en række principper for udøvelsen af god etisk praksis:

Respekt for selvbestemmelse – det vil sige, at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg. Det betyder også at sygeplejersken skal:

• Sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov, samt patientens livssituation.

Anerkendelse af værdighed – det vil sige, at den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske.  

• Varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier
• Vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke
• Udvise ansvar for at synliggøre de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan få i sundhedsvæsenet.

Hensyn til integritet – det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres. Herunder skal sygeplejersken blandt andet:

• Være opmærksom på forhold, der fremmer eller hæmmer patientens sundhed.
• Yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov

Omhu for det sårbare liv – det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg. I forlængelse af det skal sygeplejersken:

• Prioritere hensynet til patientens liv, integritet og ønsker, hvis der   opstår uoverensstemmelser eller interessekonflikter i forbindelse   med løsning af en opgave
• Værne om patientens liv og integritet i forbindelse med indførelse   af nye metoder og ny teknologi.

(Sygeplejeetisk Råd 2014)