Kognitive funktionsforstyrrelser

Kognitive følgevirkninger er det "usynlige" handicap, og kan for eksempel være nedsat hukommelse, koncentration og evne til at planlægge. Det er nødvendigt med en grundig udredning, da det kan være svært at skelne mellem personens tidligere mentale funktionsniveau, følgevirkininger og personlighed.


Ændret adfærd er også en almindelig funktionsforstyrrelse, og noget som kan føre til konflikter, hvis der ikke er forståelse for de kognitive vanskeligheder.


Kognitive følgevirkninger kræver, at de sundhedsprofessionelle stiller med gode kommunikative færdigheder, da patienten skal mødes med stor forståelse, respekt og tålmodighed.


Det kan for omgivelserene virke som personen "ikke gider", men ofte handler det om, at det er vanskeligt for personen at handle.


I et rehabiliteringsforløb vil der blive arbejdet med at afdække og, om muligt, træne de kognitive vanskeligheder. Ofte vil det også være nødvendigt med udvikling af kompensationsstrategier. Her lærer patienten at bruge teknikker til at træne eventuelle funktionstab.




Nedenstående er en kort beskrivelse af enkelte kognitive følgevirkninger, som vores patient fra casen var/er mere eller mindre påvirket af.


Opmærksomhedsforstyrrelser


·         Går ud over koncentrationen, og patienten kan let lade sig distrahere.

·         Vanskeligheder med at holde fokus på en opgave samt hurtigt ukoncentreret.

·         Opmærksomhedsforstyrrelser er udtryk for, at hjernens evne til at håndtere information er nedsat som følge af hjerneskaden.


Problemer med planlægning/organisering

Planlægning gør os i stand til at interagere med de fysiske omgivelser. Det kan forklares med, at vi ikke blot har behov for at vide hvordan man handler, men også hvad man skal gøre, for at kunne handle.

For at kunne orientere sig sikkert i hverdagen, er vi nødt til at have evnerne til at analysere de forskellige informationsinput.

Med dette kræves også evnen til at sammensætte og sammenligne med tidligere erfaringer.

Ved apoplexi som berører planlægningsevnen, vil der opstå vanskeligheder med:

·         At danne overblik i komplekse situationer.

·         At skelne uvæsentligt fra væsentligt.

·         At tænke logisk.


Energi og udtrætning

Det kræver energi at bruge sin krop, men også mentale aktiviteter kræver meget energi.

Hos hjerneskadede borgere er udtrætning ofte et problem, der viser sig ved nedsat energi og virkelyst, og det tærer på hele det kognitive funktionsniveau.

Trætheden kan ikke overvindes med beslutsomhed - det vil kun have den modsatte virkning. Kroppen bliver endu mere tappet for energi.

Planlægning af dagen kan gøre, at de mest energikrævende situationer kan begrænses.



(Hjerneskaderådgivningen, 2012)






Kommentarer

Populære opslag