Erwing Goffmann (1922-1982)

Canadisk-amerikansk sociolog.

Goffmann foretog studier omkring det upåagtede hverdagsliv, afvigelser, stigmatisering og stempling.

Et af hans kendetegn var udvikling af forståelse for hverdagens almindelige samhandlingsformer mellem mennesker eller mødet mellem det normale og det afvigende. (Kristiansen, Jacobsen, 2010)

Han rettede stor opmærksomhed mod den menneskelige interaktion, hvor han udviklede begreber til at kunne forstå en række sociale processer - både i hverdagslivets sociale møder og institutionelle sammenhænge hvor sundhedsprofessionelle og patienter interagerer socialt.

Goffman havde en stor interesse for "det sociale møde", dvs. den situation som opstår, når mennesker mødes ansigt til ansigt. Han var optaget af de handlinger personer udfører for, at opretholde sin identitet eller facade, som har stor relevans i sundheds- og sygdomsmæssig sammenhæng.
(Kristiansen, Jacobsen, 2010).

I relationen med en kognitivt skadet kan man støde på en adfærd, som kan betragtes som afvigende fra, hvad vi normalt kender. Som eksempel kan patienten fra vores case nævnes. At samhandlingen skulle køre problemfrit forudsætter dog, at alle deltagere har en viden om, hvordan man gebærder sig i en konkret kontekst. (Kristiansen, 2010). Det er vores forståelse at førnævnte patient ikke ved, hvordan man gebærder sig. Det vil ifølge Goffman kunne bidrage til social stigmatisering. Det interessante ved Goffmans teori er dog også, om denne samhandling mellem fagpersoner,  kan være bidragende til at opretholde samfundets givne normer og værdier.

Hvis et menneske viser sig at have træk, personlighedsmæssige eller fysiske, som skiller sig ud fra andre mennesker i samme kategori, som personen tilsyneladende placeres i, vil det kunne medføre stempling. Ifølge Goffman vil denne form for stempling indebære et stigma. (Kristiansen, Jacobsen, 2010)
Set i forhold til patienten fra vores case vil han af samfundet blive set på som "anderledes", og vil nemt kunne havne i gruppen af stigmatiserede. Det at han ikke vil i bad, vil for patienten også påvirke det sociale aspekt, da folk vil undgå ham, fordi det forventes at være velsoigneret i sociale sammenhænge.

Goffmann skelner mellem tre forskellige typer af stigma:

De kropslige vederstyggeligheder: hvor personen har deformiteter eller misdannelser.

Karaktermessige skavanker: disse viser sig f.eks. som viljesvaghed, ekstrem lidenskab osv.

Patienten i vores problemstilling vil passe ind i denne type af stigma, da han med sin skade på frontallapperne, ikke kan styre sine impulser, og i sociale relationer vil kunne virke ukontrolleret.

Tribale: slægtsbetingede stigma drejer sig om personens race, religion eller nationalitet.

Fælles sociologisk set er, at de får opmærksomheden rettet mod sig fra omgivelserne, der resulterer i social afvisning.

Stereotypificering har en afgørende indvirkning på de stigmatiserede, deres oplevelse af sig selv og muligheden for at håndtere egen livssituation (Kristiansen, Jacobsen, 2010)