Etiske begreber

I forlængelse af vores indlæg om de sygeplejeetiske retningslinjer, vil vi kort introducere til nogle begreber indenfor den etiske videnskab. Disse begreber kan, og bliver, tolket forskelligt og fordi de bliver tolket forskelligt filosofisk, juridisk og menneskeligt, er det derfor en væsentlig pointe, at de sygeplejeetiske retningslinjer også kan og bliver tolket, og handlet ud fra afhængigt af sygeplejersken og konteksten, hvori de er relevante.

Endvidere vil vi gerne belyse kompleksiteten i det samspil mellem de etiske retningslinjer, som sygeplejersken ofte står overfor i det daglige, i mødet med borgere med apoplexi.

Konsekvensetik er en tankegang hvorudfra Nytteetik er opstået. Som navnet antyder fokuseres der på nytteværdi eller målet. Fremgangsmåden genkender de fleste fra hverdagen, hvor konsekvenser af 2 forskellige handlinger bliver målt og vejet inden beslutninger træffes. Målet kan defineres som det, der skaber lykke eller glæde hos flertallet. I sundhedsvæsenet findes nytteetikken ofte i form af prioriteringer, både i forhold til den enkelte patient, men også overordnet når fordeling af ressourcer planlægges. (Birkler, 2016)

Pligtetik indeholder fire elementer: Person, handling, konsekvenser og mål. Ved pligtetikken er der fokus på hvordan man handler og ikke på konsekvensen. I sundhedsvæsenet kommer det til udtryk igennem spørgsmålene: Hvad har jeg pligt til at gøre, og hvordan er det min pligt, at handle uagtet konsekvenser for mig selv og for andre? Det er derfor motivet, der er afgørende for, hvorvidt noget er etisk korrekt eller ej. (Birkler, 2016) Tavshedspligten og oplysningspligten kan her nævnes som eksempler på etiske situationer og overvejelser, som sundhedspersonale står i. (Birkler, 2016)

Nærhedsetikken refererer til morale, ansvar som oftest giver sig til kende ved mennesker, når den er repræsenteret foran dem. Det kan være når man passerer et trafikuheld eller andre situationer, der kan få en til at tænke over; bør, kan og vil, burde, skulle, kunne. Nærhedsetik er ikke et håndgribeligt begreb, men skal forstås som et fænomen, der optræder i relation til andre. (Birkler, 2016)

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (Citat; K.E. Løgstrup)

(Birkler, 2016)

Vores patient fra problemstillingen, bliver som tidligere nævnt, afskærmet på egen stue for ikke at være til gene for andre patienter og pårørende. Her kan vi se, hvordan nytteetikken fremstår i praksis, idet beslutninger og handlinger udføres ud fra en prioritering om, at afskærmningen glæder flest mulige på afdelingen. Samtidig bliver prioriteringen dannet ud fra et pligtetisk synspunkt, forstået på den måde, at sygeplejersken på den ene side har pligt til at Varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier. (Sygeplejeetisk Råd, 2014), og på den anden side må sygeplejersken have respekt for selvbestemmelse – at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg. (Sygeplejetisk råd, 2014).