FIRE-Design

Vi har i gruppen taget udgangspunkt i FIRE-Design til udarbejdelse af løsningsforslag.

Med FIRE-Design modellen vil vi arbejde os gennem de ulige faser af innovationsprocessen, og forhåbentlig komme med en løsning på problemstillingen som vi tolker den. Indlægget kan ses her: problemstilling fra klinisk praksis.

Det er vigtigt at forstå, at virkeligheden er meget mere kompleks end modellen, men at den kan bruges som redskab til at stille skarpt på centrale elementer i processen.

FIRE-design er en fasemodel, der består af fire faser: forståelsesfasen, ideudviklingsfasen, realiseringsfasen og evalueringsfasen. Det er dog mulig at vende tilbage til tidligere faser undervejs hvis der er behov.

Forståelsesfasen: her ser man på problemet eller udfordringen, der skal løses, og undersøger problemet. Her kan empiriske undersøgelser og tilgængelig viden bruges som udgangspunkt.

Ideudviklingsfasen: her dannes hypoteser om mulige løsninger på problemet.

Realiseringsfasen: hypoteserne bliver i denne fase konkret udformet og afprøvet med en eller flere borgere.

Evalueringsfasen: processen tænkes igennem og erfaringer og ny viden skal organiseres.


(Rohde & Boelsmand, 2016)

Vi er startet ud i forståelsesfasen, hvor vi har skulle finde ud af, hvilket problem vi har fået tildelt, og hvordan og hvem det påvirker. Vi brugte den første dag på at nedskrive alle tænkelige problemstillinger i forhold til den case vi har. Herefter har vi lavet en ret bred problemformulering, der kan hjælpe os med at styre processen i den rigtige retning. 

Herefter har vi brugt tid på litteratursøgning, læsning og på at sætte det tidligere lærte i spil i forhold til. Dette er f.eks. kommunikationsredskaber, forskellige sociologer samt hjernens anatomi og fysiologi.

For at blive klogere på vores problemstilling, og hvordan den har påvirket både patient og personale, valgte vi at lave et interview med den kliniske vejleder, der har lavet problemstillingen til os. Vi havde regnet med også at tale med patienten, men fandt ud af, at han ikke længere var indlagt på afdelingen. Derfor måtte vi ændre nogle af vores spørgsmål under interviewet, og finde ud af så meget som muligt via sygeplejersken.

Efter interviewet talte vi lidt om, hvilke informationer vi havde fået, og hvad vi kunne bruge dem til. Vi lavede derefter en brainstorm, og bevægede os dermed over i ideudviklingsfasen. Vi idegenererede herefter, hvilket vil sige, at vi kom på så mange ideer som muligt uden at tænke på, om det kunne føres ud i livet.

Vores brainstorm

Der var nogle ret vilde ideer iblandt, men også nogle, der kunne føres ud i livet - herunder blandt andet en tavle/et skema, hvor man i samarbejde med patienten kan aftale, hvornår han skal i bad. Vi befandt os her i ideudvælgelsen, hvor vi sorterede de vildeste ideer fra, der ikke kan føres ud i livet.
Efterfølgende er vi tilbage i forståelsesfasen, hvor vi igen er i gang med litteratursøgning og læsning for at vi kan blive klogere på det vi har fundet ud af.