Kommunikationsøvelse
Det er gennem kommunikation, vi skaber relationen. Det er derfor essentielt, hvordan vi bruger de redskaber, vi har tillært os gennem kommunikationsteknik. Man kan aldrig ikke kommunikere. Man kommunikerer både verbalt og i særdeleshed også non-verbalt. Derfor er det så vigtigt, at vi altid gør vores bedste i den form vi tolker, og forstår den måde vi selv kommunikerer på, samt den måde hvorpå vi modtager signaler eller non-verbal kommunikation fra andre. (Jørgensen, 2014)
I vores kommunikationsøvelse tog vi, i store træk, udgangspunkt i den problemstilling vi havde fået fra klinisk praksis.
Vi har filmet dårlig og god kommunikation. I filmen foreslår sygeplejersken, at hun og patienten går en tur inden badet. Både for at gå på kompromis, men også for at møde patienten der hvor han er. Teoretisk set vil en sygeplejeske i de færreste tilfælde have tid til at tage en patient med på en gåtur inden et bad.
I den gode kommunikation banker sygeplejersken på døren, hvilket er god skik, da man i realiteten træder ind i patientens privatsfære. Der er vi beskyttet af vores Grundlov, hvor der i § 72 står skrevet, at vores bolig er ukrænkelig. Samtidig udviser man respekt overfor den pågældende borger, og han beholder dermed sin autonomi.
Sygeplejersken starter med at spørge ind til, om patienten har sovet godt og hvad han er i færd med. Her viser hun interesse for patienten, og samtidig, ved at bevare øjenkontakt, venter hun på svar ved aktiv lytning.
En af ophavsmændene til begrebet aktiv lytning er den amerikanske professor Carl Ransom Rodgers. Han argumenterer for, at man ved aktiv lytning kan forsøge at forstå og anerkende den hjælp der trænges. (Jørgensen, 2014)
Det non-verbale sprog er vist ved mimik, øjenkontakt, stemmens klang, tempo og at hun er stille, når hun venter på svar.
Det verbale sprog kommer til udtryk i form af pauser, opmuntringer, spørgsmål og parafrasering. Opmuntringer i form af OK, nå! og hm hm. Parafrasering anvender hun ved at spørge ind til en kommentar patienten har omkring en kollega fra aftenen før, ved at omformulere spørgsmålet og gengive det, og patienten svarer. På den måde opnår de en fælles forståelse og undgår misforståelser. (Jørgensen, 2014)
I vores kommunikationsøvelse tog vi, i store træk, udgangspunkt i den problemstilling vi havde fået fra klinisk praksis.
Vi har filmet dårlig og god kommunikation. I filmen foreslår sygeplejersken, at hun og patienten går en tur inden badet. Både for at gå på kompromis, men også for at møde patienten der hvor han er. Teoretisk set vil en sygeplejeske i de færreste tilfælde have tid til at tage en patient med på en gåtur inden et bad.
I den gode kommunikation banker sygeplejersken på døren, hvilket er god skik, da man i realiteten træder ind i patientens privatsfære. Der er vi beskyttet af vores Grundlov, hvor der i § 72 står skrevet, at vores bolig er ukrænkelig. Samtidig udviser man respekt overfor den pågældende borger, og han beholder dermed sin autonomi.
Sygeplejersken starter med at spørge ind til, om patienten har sovet godt og hvad han er i færd med. Her viser hun interesse for patienten, og samtidig, ved at bevare øjenkontakt, venter hun på svar ved aktiv lytning.
En af ophavsmændene til begrebet aktiv lytning er den amerikanske professor Carl Ransom Rodgers. Han argumenterer for, at man ved aktiv lytning kan forsøge at forstå og anerkende den hjælp der trænges. (Jørgensen, 2014)
Det non-verbale sprog er vist ved mimik, øjenkontakt, stemmens klang, tempo og at hun er stille, når hun venter på svar.
Det verbale sprog kommer til udtryk i form af pauser, opmuntringer, spørgsmål og parafrasering. Opmuntringer i form af OK, nå! og hm hm. Parafrasering anvender hun ved at spørge ind til en kommentar patienten har omkring en kollega fra aftenen før, ved at omformulere spørgsmålet og gengive det, og patienten svarer. På den måde opnår de en fælles forståelse og undgår misforståelser. (Jørgensen, 2014)
Kommentarer
Send en kommentar